Jens Billingsø

Venstrehåndet sangskriver

Jeg forsøger at leve mit liv roligt, simpelt og uden at tænke alt for meget. Men i ny og næ, mens jeg går fra kaffekværnen til køkkenbordet og tilbage til kaffekværnen igen, hænder det alligevel, at en omstrejfende tanke forklædt som sætning maser sig på, og stædigt tiltusker sig min opmærksomhed.

Når dét sker, ja så ved jeg, at jeg igen er igang med at skrive en sang, og derfor er nødt til at sidde med hovedet begravet i min rimordbog, måske i månedsvis, til sangen er færdig. På den måde har jeg gennem årene, mutters alene med min guitar, min blyant, føromtalte rimordbog samt min foretrukne kaffekop, fået skrevet en ordentlig røvfuld sange. 

De sange tager jeg så ud og spiller for alle jer, som gider at komme og lytte…det er i heldigvis nogle der gør, mange tak for det!

PS: I løbet af 2024 udkommer mit debutalbum, som jeg med uvurderlig hjælp fra min ven og medmusikant Søren, fik indspillet i vores studie i kælderen. Præcist hvornår det er på gaden, ved jeg ikke lige…men jeg synes sgu det er blevet ret godt. 

BookingFacebook

Musikhuset Dexter

På det fine spillested Dexter i Odense sad jeg en efterårsaften alene på scenen med min guitar og spillede og sang for et rigtig dejligt publikum. På denne videooptagelse fra aftenen kan du høre sangene Skrankepavens værste mareridt, 6670 Hjemby, Blommetræet, Langt mere end nok og Lille smøg

Hop til denne aften

Sange

Her kan du finde flere af mine sange

Soldaten

Kom tilbage Robin Hood

Møllergade Sessions #6

Booking

Har du en have, en stue, et spillested, en festival, en lille scene i dit forsamlingshus, gymnastiksal, skolegård, beboerforening eller lignende, så er du velkommen til at kontakte mig for en hyggelig koncert.

Der skal helst være stole til dine gæster, da det ikke er dansemusik jeg spiller, men sange.

Booking